- Værktøjslinjer
- Menuer
- Paneler
- Kvikknapper
- Bogmærker
- Skærmbrikker
- Notater
- Opera Link
- Blokering af indhold
- Svindelværn
- BitTorrent
- Visningstilstande
- Udviklingsværktøjer
- Indstillinger
- Avancerede indstillinger
- Advanced Preferences
- Avancerede indstillinger
- Dekorationer
- Tastaturgenveje
- Brugen af musen
- Brugen af Tale
- E-post og nyhedsgrupper
- Nyhedskanaler
- Chat
- Dialoger
- Sikkerhedskopiering af Opera
Tryk Page Down og Page Up for at skifte slides.
Cookies
Cookies er små datafiler, der husker information relateret til et givent websted. Et eksempel herpå kan være indholdet af en online indkøbskurv, som huskes i en cookie relateret til webstedet, hvor man udfører online indkøbet. Et andet eksempel på anvendelse af cookies er som hukommelse af, du er logget ind på et websted på tværs af de enkelte besøgte sider på webstedet. Når en cookie bliver sat, udføres følgende trin:
- Ved første tilgang til webstedet tilbyder dette en cookie relateret til et konkret domæne. Accepterer du cookien, gemmes den på din computer.
- Hver gang du tilgår en ressource fra dette domæne, afsender browseren cookien.
Denne noget abstrakte beskrivelse af trinene har en årsag: Cookien behøver ikke at stamme fra det websted, hvis adresse står i browserens adresselinje. Det besøgte websted kan som eksempel indholde en reklame i form af et eksternt billede, og webstedet, der leverer dette billede, kan være kilden til cookien. Disse såkaldte trejdeparts-cookies anvendes ofte til markedsføringsformål.
Cookies kan anvendes til opbygge en profil over din surfeadfærd og betragtes derfor af nogle som problematiske i forhold til ens personlige ukrænkelighed.
En cookie uden en udløbsdato udløber automatisk ved sessionens afslutning, når du lukker browseren. Sådan en cookie, der udløber ved sessionens afslutning, kaldes en sessionscookie.
Indstillinger for cookies
Under cookies-indstillinger kan du bestemme, hvordan Operas cookie-håndtering skal være. Standardindstillingen er at acceptere alle cookies.
- Accepter cookies
- Alle cookies accepteres (standardindstillingen)
- Accepter kun cookies fra webstedet, jeg besøger
- Tredjeparts-cookies, relateret til et andet domæne end det besøgte, afvises
- Accepter aldrig cookies
- Alle cookies afvises
Slet nye cookies når afslutter Opera
Visse websteder kræver, du accepterer cookies for at anvende deres tjenester. For at sikre dig sådan et websted virker og på samme tid undgå, cookies gemmes på tværs af anvendelses-sessioner, kan du få Opera til at slette alle cookies, når du lukker browseren, ved at vælge "Slet nye cookies når afslutter Opera"
Spørg for accept af cookies
Hvis du vælger at aktivere "Spørg for accept af cookies", åbnes cookie-dialogen hver gang, en cookie bliver tilbudt. Denne dialog indeholder informationer vedrørende cookiens kilde og attributter.
Administration af cookies
Under Administration af cookies kan du se og redigere cookies gemt i Opera. Trykker du på knappen "Administration af cookies", vil du se en mappeliste. Hver mappe er relateret til et givent domæne, og ved at klikke på en mappe, vises alle cookies relateret til domænet. Du kan bruge feltet Kvikfind øverst til at finde et specifikt domæne, du måtte ønske at se cookies for.
Cookie-dialogen
Cookie-dialogen bliver vist hver gang, et websted tilbyder en cookie, om du har markeret boksen "Spørg for accept af cookies" under . Dialogen angiver cookiens kilde samt attributter og giver dig mulighed for at acceptere eller afvise den.
Tvungen sletning, når Opera lukkes
Du kan ændre cookiens udløb til sessionens afslutning ved at vælge "Tvungen sletning, når Opera lukkes".
Husk mit valg for alle cookies fra dette domæne
Ønsker du at acceptere eller afvise alle cookies for et givent domæne, vælg da "Husk mit valg for alle cookies fra dette domæne". Næste gang en cookie bliver tilbudt for dette domæne, vil cookie-dialogen ikke blive vist.
Cookie-detaljer
Cookie-attributterne kan ses under "Cookie-detaljer".
Spørg ikke igen om cookies
Hvis du ikke ønsker at se cookie-dialogen, vælg "Spørg ikke igen om cookies". Markering af denne boks svarer til at fjerne markeringen i "Spørg for accept af cookies" under cookie-indstillingerne.
Cookie-indstillinger efter specifikt websted
Du kan angive cookie-indstillinger specifikt efter websteder ved at højre-klikke på en given side, vælge "Rediger indstillinger for websted" fra menuen og slutteligt vælge fanen Cookies. Valgmulighederne er de samme som beskrevet under de generelle cookie-indstillinger.
Copyright © 1995 - 2008 Opera Software ASA. Alle rettigheder forbeholdes.