- Værktøjslinjer
- Menuer
- Paneler
- Kvikknapper
- Bogmærker
- Skærmbrikker
- Notater
- Opera Link
- Blokering af indhold
- Svindelværn
- BitTorrent
- Visningstilstande
- Udviklingsværktøjer
- Indstillinger
- Avancerede indstillinger
- Advanced Preferences
- Avancerede indstillinger
- Dekorationer
- Tastaturgenveje
- Brugen af musen
- Brugen af Tale
- E-post og nyhedsgrupper
- Nyhedskanaler
- Chat
- Dialoger
- Sikkerhedskopiering af Opera
Netværk
Tryk Page Down og Page Up for at skifte slides
Proxyservere
En proxyserver er en computer, der eksempelvis kan:
- Gemme websider lokalt, så en gruppe af personer (fx medarbejdere) hurtigt kan få adgang til ofte besøgte websider
- Opføre sig som en fortolker mellem din browser og en specialtjeneste
- Ændre eller overvåge informationsudveksling
- Forøge hastigheden af internet-kommunikationen
Klik på knappen og angiv den nødvendige information. Al trafikken over den respektive protokol vil nu gå gennem proxyserveren angivet.
For at anvende en proxy skal du angive:
- En protokol (f.eks. HTTP)
- En internet-adresse (f.eks. proxy.example.org eller 192.0.34.166)
- Et portnummer (f.eks. 5000)
Denne information kan du få oplyst af din internetudbyder (ISP), proxyserver-værten eller i dokumentationen for din proxysoftware.
Du kan vælge, at bestemte websteder skal tilgås udenom proxyen. I så fald skal du angive adresserne på disse websteder, Opera ikke skal tilgå gennnem proxyen.
Hvis din internetudbyder kræver automatisk proxy, så angiv webadressen, du har fået oplyst af din internetudbyder.
Fuldførelse af servernavn
Når du skriver et enkelt ord (f.eks. "opera") i Operas adressefelt, så vil Opera:
- Lede efter et bogmærke med kaldenavn "opera"
- Lede efter en computer på dit lokale netværk ved navn "opera"
- Forsøge af fuldføre det som et servernavn ved at tilføje præfikser (f.eks. "www") og suffikser (f.eks. "com"), og så herefter gå til det fuldførte servernavn (f.eks. "www.opera.com")
Du kan angive en kommasepareret liste af præfikser og suffikser. Du kan eksempelvis til listen af suffikser tilføje topdomænet for Danmark, "dk".
Bemærk: Det tager tid at afprøve mange kombinationer. Hvis din forbindelse er langsom, så slå denne funktion fra for at surfe hurtigere.
Tip: For at hoppe direkte til fuldførelse af servernavnet med præfiks og suffiks, skal du trykke Ctrl+Enter.
Send alle internationalle webadresser som UTF-8
Visse servere vil muligvis foretrække, at Opera enkoder adresser i lokal tegnenkodning (som f.eks. latin-1) i stedet for den anbefalede UTF-8-enkodning
| Du skriver | http://www.example.org/æøå.html |
| Adresse i latin-1 | http://www.example.org/%E6%F8%E5.html |
| Adresse i UTF-8 | http://www.example.org/%C3%A6%C3%B8%C3%A5.html |
Medsend henvisende URL (HTTP-referer)
Visse websteder noterer sig websiden, du ankom fra, og opfører sig derefter. Hvis du ikke ønsker, webstederne skal kunne aflæse adresserne på de sider, du ankommer fra, så skal du fjerne markeringen af "Medsend henvisende URL (HTTP-referer)".
Bemærk: Nogle sider er — for at virke ordentligt — afhængige af at kunne se de henvisende URL'er.
Aktiver automatisk omdirigering
Visse websider omdirigerer dig automatisk til en anden webside eller et til andet websted. Fjern markeringen i "Aktiver automatisk omdirigering", hvis du i stedet vil have manuel kontrol over omdirigeringen, dvs. klikke på omdirigeringslinks.
Maks. forbindelser til en server
Det anbefales at bibeholde standardindstillingen på 8, men du kan forsøge at ændre det maksimale antal forbindelser til en server, om du oplever problemer med surfehastigheden.
Maks. forbindelser i alt
Det anbefales at bibeholde standardindstillingen på 20, men du kan forsøge at ændre det maksimale antal forbindelser samlet, om du oplever problemer med surfehastigheden.
Webstedsindstillinger
Netværksindstillinger kan også tilpasses efter hver enkelt websted. Udover indstilling for tegnkodning, henvisende URL og omdirigering kan man indstille, hvordan Opera skal præsentere sig selv overfor et websted.
Når en webbrowser opretter forbindelse til et websted, oplyser den webstedet om, hvilken browser den er. Nogle websteder tilbyder indhold skræddersyet til bestemte browsere. Eftersom browserne er under konstant udvikling, så vil diverse funktionalitetsantagelser gjort af webstedets designer måske ikke have den ønskede effekt.
Hvis du har problemer med at bruge et websted, kan du prøve at ændre browser-identifikationen under netværksindstillingerne for det givne websted. Opdater herefter siden med F5.
Bemærk: Vælges "Identificer som", betyder det, Opera vil præsentere sig selv som en anden browser, men den vil stadig oplyse, den er Opera. Vælges "Kamufler som", skjules det fuldstændigt, at der er tale om Opera, hvilket dog sjældent er nødvendigt, men det kan nogle gange hjælpe ved dårligt designede og defekte websteder.
Copyright © 1995 - 2008 Opera Software ASA. Alle rettigheder forbeholdes.