- Værktøjslinjer
- Menuer
- Paneler
- Kvikknapper
- Bogmærker
- Skærmbrikker
- Notater
- Opera Link
- Blokering af indhold
- Svindelværn
- BitTorrent
- Visningstilstande
- Udviklingsværktøjer
- Indstillinger
- Avancerede indstillinger
- Advanced Preferences
- Avancerede indstillinger
- Dekorationer
- Tastaturgenveje
- Brugen af musen
- Brugen af Tale
- E-post og nyhedsgrupper
- Nyhedskanaler
- Chat
- Dialoger
- Sikkerhedskopiering af Opera
Dialoger
Tryk Page Down og Page Up for at skifte slides
Denne side beskriver nogle af Operas forskellige dialogbokse.
Opstartsdialog
Ønsker du fra gang til gang at afgøre, hvilke sider der skal startes med, kan du aktivere opstartsdialogen under indstillingerne "Generelt". Bemærk, opstartsdialogen vises automatisk, hvis Opera ved forrige kørsel er blevet gennemtvunget lukket eller på anden måde er lukket uventet.
Tip: Prøv at starte uden sider, hvis du har problemer med at starte Opera.
Sessionsdialog
Når du har flere faneblade eller vinduer åbne i Opera, kan du gemme deres adresser lokalt som en "session". Du kan herefter indlæse sessionsfilen — f.eks. ved opstarten af Opera eller midt i en anden session — hvorefter du så får alle fanebladene tilbage igen.
Slet private data
I denne dialog kan du slette data vedrørende din surfing, hvilket eksempelvis kan være nyttigt, hvis du deler computeren med andre. Pas på du ikke sletter brugbar data ved en fejl.
Advarsel: Efter du har slettet privat data, skal du måske genindskrive diverse kodeord og genopsætte indstillinger på websteder.
Få mere at vide om din sikkerhed og personlig ukrænkelig på en computer, du deler med andre
Udseende
I denne dialog kan du fuldstændig ændre Operas udseende.
| Dekoration | Ændr med ét klik Operas udseende eller farve |
| Paneler | Vælg, hvilke paneler der skal vise og hvor |
| Værktøjslinjer | Vælg, hvilke værktøjslinjer der skal vises og hvor |
| Knapper | Tilføj og flyt rundt på værktøjslinje-elementer |
Indrapporter problem med webside
Visse websteder og tjenester fungerer muligvis ikke som forventet i Opera. Dette kan skyldes, webdesigneren har skræddersyet siderne til en bestemt webbrowser.
Hvis et websted i Opera ikke vises korrekt eller opfører sig korrekt, kan du oplyse os om dette fra denne dialog (det problematiske websted skal være i det aktive faneblad). Angiv, hvor alvorligt problemet er, og tilføj en kommentar, hvis der er brug for dette.
Visse oplysninger omkring din computer og browser-indstillinger vil blive sendt til Opera Software for at hjælpe os med at finde årsagen til problemet med webstedet. Klik på knappen "Detaljer" for at se disse oplysninger.
Hvis du mener, du har fundet en fejl relateret til selve browseren, indrapporter da denne fejl som en bug.
Overfør fil
Overførselsdialogen kommer frem, når du henter en fil ned.
Klik "Åbn" for at gemme filen i overførselskataloget og åbne den, når den er blevet hentet ned.
Klik "Gem" for at angive et bestemt sted, filen skal gemmes. Efter filen er blevet overført, kan du åbne den ved at dobbeltklikke på den i panelet Overførsler.
Bemærk: Anvend antivirus-software, før du åbner og udfører hentede filer.
Få mere at vide om indstillinger for overførsler
Slet meddelelser
Når du sletter en e-postmeddelelse fra et almindeligt fremvisningspunkt, bliver den ikke slettet rigtigt, men i stedet blot flyttet til fremvisningspunktet "Affald". Du kan få en slettet meddelelse tilbage ved at åbne fremvisningspunktet "Affald" og klikke på knappen "Fortryd sletning".
For at slette en meddelelse permanent skal du slette den fra fremvisningspunktet "Affald". For at slette alle meddelelser i "Affald", højreklik i panelet "Post" og vælg "Tøm affald".
Certifikat-advarsel
Certifikater anvendes til at verificere, et websted er sikkert at bruge. Normalt er de anvendte certifikater fuldt gyldige, og du kan fortsætte sikkert med dine ærinder.
Hvis der modsat er noget tvivlsomt ved et certifikat, vil en advarselsdialog blive fremvist. Du kan vælge at fortsætte, men fuld sikkerhed kan ikke garanteres herefter.
Servercertifikat udløbet
Certifikater har, ligesom kreditkort, en udløbsdato og skal fornys regelmæssigt af personerne bag et websted.
Accept af et udløbet certifikat formindsker ikke nødvendigvis sikkerheden, men der skal dog tages med i betragtningen herom, hvilket websted der er tale om, samt hvor længe certifikatet har været udløbet.
Forkert certifikatnavn
Et certifikat udstedes af en certifikatmyndighed (certificeringscenter, CA) til brug på et enkelt websted, og websteder kan ikke låne certifikater af hinanden, eftersom dette fuldstændig ville underminere hele konceptet med certifikater.
Accept af et certifikat tilhørende et andet websted er ikke anbefalelsesværdigt.
Certifikat-underskriveren blev ikke fundet
Certifikater underskrives af en certifikatmyndighed (certificeringscenter, CA). Den sikre udgave af webstedet for Universitetet i Oslo har for eksempel Thawte-organisationen som certifikatmyndighed.
Hvis underskriveren af et certifikat ikke findes i din liste over disse myndigheder, bør du ikke acceptere certifikatet, medmindre du har tillid til webstedet.
Visse certifikater er selv-signeret; det vil sige underskrevet af personerne, der står bag webstedet, og ikke af en certifikatmyndighed. Selv-signerede certifikater fra for eksempel din arbejdsgiver kan antages sikre.
Hvis du ved, underskriveren er troværdig, og du ønsker, alle websteder, der anvender denne underskriver, skal antages som sikre, kan du installere certifikatet og derved tilføje underskriveren til din liste af myndigheder.
Tip: For at se din liste af certifikatmyndigheder, klik fra sikkerheds-indstillingerne.
Få mere at vide om sikkerhed og din personlige ukrænkelighed i Opera
Copyright © 1995 - 2008 Opera Software ASA. Alle rettigheder forbeholdes.