- Værktøjslinjer
- Menuer
- Paneler
- Kvikknapper
- Bogmærker
- Skærmbrikker
- Notater
- Opera Link
- Blokering af indhold
- Svindelværn
- BitTorrent
- Visningstilstande
- Udviklingsværktøjer
- Indstillinger
- Avancerede indstillinger
- Advanced Preferences
- Avancerede indstillinger
- Dekorationer
- Tastaturgenveje
- Brugen af musen
- Brugen af Tale
- E-post og nyhedsgrupper
- Nyhedskanaler
- Chat
- Dialoger
- Sikkerhedskopiering af Opera
Surfing
Finjuster Operas håndtering af websider.
Tryk Page Down og Page Up for at skifte slides
Indlæsning af sider
Under "Indlæsning" kan du angive, hvor hurtigt Opera skal begynde at fremvise siden efter nedhentningen er startet.
Sideikoner
Websider kan have et lille ikon defineret som en repræsentant for sig selv. Opera vil vise dette ikon i adressefeltet, i bogmærker og på faneblade mv.
Standardmåden til at definere sådan et sideikon er at angive link rel="shortcut icon" i webside-dokumentet. Nogle servere har i stedet blot en fil (favicon.ico) liggende i rodkataloget, uden der eksplicit linkes til denne fra dokumentet.
Opera vil per standard vise begge typer ikoner. Du kan også vælge at ignorere begge ikontyper eller kun at få fremvist ikoner, der er korrekt til-linket fra dokumentet.
Bladning
Bladningsfeltet er normalt placeret langs skærmens højre side. Dette felt angiver både, hvor langt dokumentet er, og hvor langt nede i det, du befinder dig. Du kan gå op og ned i dokumentet ved at klikke på pilene i enderne med din mus eller ved at trække i placeringsindikatoren. Hvis du ikke ønsker at se bladningsfelter, så fjern afmærkningen ved "Vis bladningsfelter".
Hvis du oven på din mus har et hjul til bladning, eller du anvender tastaturets piletaster til bladning, kan du vælge at hoppe direkte til det ønskede sted. En anden mulighed er at vælge en jævn bladning frem til stedet. Sidstnævnte aktiveres ved at afmærke "Jævn bladning".
Vinduesstørrelse og hjælpetekster
Titelbjælken er den bjælke øverst i programvinduet, der viser titlen på den aktuelle webside samt teksten "Opera".
Afmærk "Vis websides størrelse i titelbjælken", hvis du i titelbjælken også ønsker at se den aktuelle størrelse for den aktuelle webside. Dette kan f.eks. være nyttigt, hvis du har lavet en webside og ønsker at se, hvordan den ser ud i forskellige vinduesstørrelser.
Opera kan — når du med musen er over bestemte elementer i browseren eller på websiderne — vise små hjælpetekster for elementerne. Hvis du ikke ønsker at se dem, så fjern afmærkningen i "Vis hjælpetekster".
Du kan også få Opera til at vise en dialog til bekræftelse af, du ønsker at lukke Opera ned, så du ikke ved uheld får lukket programmet ned.
Vinduesmenu
Hvis du fra menulinjen under titelbjælken ønsker at have adgang til ændring af størrelse, omarrangering samt lukning af faneblade/vinduer, kan du vælge at få vist "Vinduesmenuen".
Copyright © 1995 - 2008 Opera Software ASA. Alle rettigheder forbeholdes.